Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Højvangskolen logo
Mobil menu

Kommunikation mellem skole og hjem

Formål

Kommunikationen mellem skole og hjem skal sikre, at skolen og forældrene i samarbejde tager ansvar for det enkelte barns faglige, sociale og dannelsesmæssige udvikling, så alle elever trives og bliver så dygtige, de kan.

 

Mål

  • Kommunikationen mellem skole og hjem opleves af alle parter som anerkendende, åben og respektfuld.
  • Alle forældre og medarbejdere kender skolens retningslinjer for, hvem de skal kontakte i forskellige situationer.
  • Det er let for alle forældre at holde sig opdateret omkring såvel de praktiske som de indholdsmæssige dele af deres barns skoledag.
  • Skolen er orienteret om væsentlige forhold i familien, som har betydning for elevens skolegang.

 

Ønske om dialog

Højvangskolen har et stort ønske om en god og hyppig dialog mellem skole og hjem. Kommunikationen skal altid foregå i gensidig respekt, da det er medvirkende til at sikre det bedste skoleforløb for eleven. Hvis I er i tvivl om noget, så kontakt os endelig.

 

Hvor skal kommunikationen rettes hen

Vi ønsker en direkte kontakt mellem skole og hjem. Derfor ønsker vi, at såfremt det omhandler noget i eller om undervisningen, klassen, DUS etc., så bedes I kontakte den involverede pædagog eller lærer. Har I henvendelser generelt om klassen rettes beskeden til klasselæreren. Klasselæreren kan altid inddrages i enkeltstående episoder, spørgsmål etc. 2/5

Skal du I kontakt med ledelsen

Hvis eleven går i 0-3 kl. kontaktes DUS/Indskolingsleder Annette Højmark Evensen

Hvis eleven går i 4-9 kl. kontaktes afdelingsleder Kirsten Bitsch Sørensen

Hvis eleven går i Specialafdelingen afdelingsleder Anette Nibe Rasmussen

 

Ferie/fritagelse

Hvis I ønsker jeres barn fritaget for undervisningen i mere end to dage, skal I udfylde blanketten “Meddelelse om fritagelse for undervisningen ud over 2 dage”, som kan rekvireres på Højvangskolens kontor eller findes på skolens hjemmeside. Blanketten skal underskrives af klasselæreren og skolens ledelse.

 

Platforme Kommunikationen mellem skole og hjem foregår på forskellige platforme. Nedenfor prøver vi at give et overblik over, hvor I finder hvad, og hvilke forventninger, der er til brugen af dem. Der er tale om følgende platforme: - Aula - Docendo - Min Uddannelse - Min Institution - Facebook - Webside

 

Aula

Aula er hjørnestenen i kommunikationen, som bruges til alt dialog mellem skole og hjem. Det er her, at dag-til-dag kommunikationen foregår. Forventningen er, at I som forældre hyppigt tjekker Aula. I har mulighed for at hente Aula som app til smartphones. Her har man mulighed for at indstille adviseringer for beskeder og opslag. Vi har på Højvangskolen aftalt følgende om brugen af: Kontaktbogen

Kontaktbogen bruges til kommunikation mellem den enkelte forælder og skolen vedr. fravær, vigtige oplysninger etc. Samtidig bruger skolen også kontaktbogen til at rette henvendelse til forældre om forhold vedr. eleven. 3/5 Som udgangspunkt er klasselærer/kontaktvoksen, matematiklærer og klassepædagog altid tilkoblet klassens kontaktbog, hvorved beskeder altid modtages af klassens primærteam.

 

Beskeder

Beskeder bruges, når det er generelle beskeder til flere modtagere eller hele klassen. Det kan være nyhedsbreve, arrangementer, skole-hjem-samtaler etc.

 

Overblik

Overblikket bruges til generelle opslag fra skolens medarbejdere samt fra eksterne brugere, f.eks. skoletandlæge, sundhedsplejerske etc. Derudover kan I finde relevant links og genveje.

 

Kalender

I kalenderen kan I se elevens skema. Her kan I også tilmelde jer arrangementer, f.eks. skolehjem-samtaler, forældremøder etc. Efterfølgende vil tilmeldte begivenheder fremgå af elevens skema. I kalenderen er der også mulighed for at få indblik i elevens aktuelle undervisningsforløb i Min Uddannelse. Aula og Min Uddannelse er integreret, hvorved forløb og opgaver er synlige i Aula.

 

Lektier og elevforberedelse

I Aula fremgår lektier og elevforberedelse med henvisning fra enten Docendo eller Min Uddannelse. I Aula kan I altså få et overblik over elevernes lektier og elevforberedelse til næstkommende undervisning. Oversigten vises i højre side i kalenderen. På Højvangskolen bruges både docendo og Min Uddannelse til lektier og elevforberedelse:

- Indskolingen bruger Min Uddannelse

- Mellemtrinnet bruger Min Uddannelse

- Udskolingen bruger Docendo

- Sektion 10 bruger Docendo

Docendo

Docendo leverer den enkelte klasses skema. Docendo overfører skemaet til Aula, hvorved lektioner, arrangementer, elevforberedelse etc. er synlige i Aulas kalender. I kan fortsat se elevens skema i docendo. I Aula og Docendo kan I følge med i, hvilke lektioner og undervisere eleven skal have. I Aula og Docendo registreres også de lektier eller elevforberedelse, som eleven kan have til næstkommende undervisning. Dette er gældende for udskolingen og Sektion 10. Docendo giver mulighed for at lave mere fleksible skemaer for eleverne, hvorved klassens skema kan variere i perioder. Skolen bestræber sig på at lave eventuelle ændringer i god tid. 4/5 Docendo giver skolens ledelse og medarbejdere et overblik over, hvor mange lektioner eleverne har haft i hvilke fag. De kan eksempelvis have mere undervisning i et fag i den ene måned og mindre i den efterfølgende måned. Vi har hele tiden et overblik over, hvilke lektioner, klassen har haft.

 

Min uddannelse

Min Uddannelse er en læringsplatform, der anvendes i Aalborg Kommune. Her kan I følge med i de faglige områder og Fælles Mål for alle klassens fag. Min Uddannelse bruges til at generere årsplaner, som er dynamiske. Det vil sige, at de bliver til henover året, som forløbene kommer i spil. Samtidig bruges Min Uddannelse til evaluering af de opstillede mål. I Aula og Min Uddannelse registreres også de lektier eller elevforberedelse, som eleven kan have til næstkommende undervisning. Dette er gældende for indskolingen og mellemtrinnet. Elevplanen er også en del af Min Uddannelse. Elevplanen er et dynamisk redskab, som genereres i takt med, at eleverne færdiggør undervisningsforløb med opstillede mål, som evalueres af underviseren. I elevplanen findes ligeledes karakterer, fravær og uddannelsesvejledning.

 

Min Institution

Min Institution er en platform, der bruges i DUS. I sommeren 2020 udgår Min Institution til fordel for Aula, som kommer til at varetage nedenstående funktioner. På nuværende tidspunkt anvendes Min Institution til følgende: - Min Institution bruges til at tjekke eleverne ind og ud. - I kan skrive beskeder til dussen omkring sygdom ift. DUS, aftaler og fridage. - Min Institution tjekkes hver dag kl. 13.30 af dussens medarbejdere. - Ferie og fridage meldes ind via Min Institution. - Informationer af generel karakter om DUS eller informationer om eleven foregår i Aula.

 

Facebook

Der er intet krav om, at I følger skolens facebookside. Den information, der kommer på Højvangskolens facebookside, giver jer muligheden for at følge de gode historier, såsom ture ud af huset, klassernes undervisning etc. Vi vil dog gerne opfordre jer til at følge siden og dele de gode historier om Højvangskolen.

 

Webside

Højvangskolens webside er skolens visitkort. Her finder I statistiske informationer, f.eks. principper, hjælp og guides til Aula etc. Højvangskolens webside findes her: https://hoejvangskolen.aula.dk/. I kan finde direkte link til Højvangskolens webside på Aula.

 

Forventninger til forældrene

Med Aula er tanken, at alle Højvangskolens platforme findes som genveje i Aula. Dermed er forventningen til jer, at Aula tjekkes så ofte som muligt (gerne dagligt), så I har et indblik i jeres barns skoledag. Vedtaget i skolebestyrelsen januar 2020