MENU
Aula_close Layer 1
Højvangskolen logo
Mobil menu

Antimobbestrategi

 

ANTI-MOBBESTRATEGI

HØJVANGSKOLEN

- opdateret udgave, februar 2023

 

Værdigrundlag:

Højvangskolen ønsker at være en skole, der fungerer som “den lille skole i den store skole”.

Højvangskolen skal, ved hjælp af åbenhed, traditioner og de daglige menneskelige relationer, skabe et godt psykisk og fysisk læringsmiljø for alle elever. Menneskesynet bygger på ansvar, respekt og tryghed mellem mennesker, og tolerance for hinandens forskelligheder, hvilket ledelse, personale, elever og forældre har medansvar for at der handles efter.

I hverdagen  fokuseres der på, at selvværd, selvstændighed og ansvarlighed styrkes for dermed at skabe den tryghed, som giver ressourcer til at tage vare på sin egen hverdag og samtidig være noget for andre.

På Højvangskolen ønsker vi at skabe et mobbefrit fællesskab,

da det har stor betydning for elevernes trivsel.

 

Beskrivelse af forebyggende indsatser:

Hvad gør vi for at forebygge mobning

på Højvangskolen?

  • TRIVSEL
  • GODE LÆRINGSMILJØER
  • PAUSER
  • FÆLLESSKABENDE AKTIVITETER
  • FORÆLDRESAMARBEJDE

Trivsel

På Højvangskolen vægtes trivsel meget højt. Således har vi både en trivselslærer og en trivselspædagog, som laver forebyggende arbejde, såvel som specifikke indsatser, hvor der er behov. De afholder bl.a. børnesamtaler, sparring til forældre, skilsmissegruppe, klassearbejde o.l.

Ledelse:

  • Deltager i trivselsforum, klassekonferencer og møder omkring børn.
  • Udarbejder årshjul ift. klassekonferencer, trivselsmøder m.m.
  • Sikrer gode muligheder for samarbejde om børnene både internt og eksternt.

Personale:

  • I 0. klasses arbejdes der med Red Barnets materiale “Fri for mobberi”.
  • Trivselsteamet gennemfører den årlige nationale trivselsmåling, og efterfølgende opfølges på hvert klassetrin med gennemgang af målingens resultat.
  • Morgenmadstilbud i DUS for alle skolens elever.
  • Alle klasseteam afholder årligt klassekonference, hvor teamet udarbejder en kortlægning af klassetrivsel på alle årgange.
  • Elev/læringssamtaler.
  • klasseteam sikrer overleveringer, når klasser skifter til ny afdeling, eller ved klasselærerskift.

Elever:

  • Positiv opmærksomhed på hinanden.
  • Respekterer hinandens forskelligheder.
  • Taler pænt til og om alle børn.
  • Mulighed for at deltage i trivselsgrupper.
  • Deltager positivt i klassearbejde o.l.

Forældre:

  • Fortæl om dit barn i 0. klasse og ved modtagelse af nye elever.
  • Deltagelse på forældremøder og til skole/hjem samtaler.
  • Taler pænt til og om alle børn, forældre og personale.
  • Støtter op omkring klassens arrangementer uden for skolen.
  • Bakker op om Aalborg kommunes visionspunkt “Alle skal have en ven i skolen”.

 

 

Gode læringsmiljøer

Gode læringsmiljøer skaber tryghed og god struktur omkring eleverne. Vi tror på, at et trygt og godt læringsmiljø skaber grobund for, at eleverne kan samarbejde på kryds og tværs. Herved øges trivsel, læring og udvikling for alle elever.

Ledelse:

  • Involvering i læringsmiljøet.
  • Dialog med forældre
  • Organisering af det pædagogiske personale
  • Tæt samarbejde med teknisk-serviceafdelingen

Personale:

  • Klasseledelse gennem klasses rutiner.
  • Vi arbejder ud fra tryghed, tydelighed og gode vaner
  • Er synlige i klassen mellem 7.50 og 8.00

Elever:

  • Alle klasser har et stamlokale.
  • Hver elev har sin egen plads i klassen.
  • Siger godmorgen til hinanden mellem 7.50-8.00.
  • Efterlever de fastsatte  mobilregler.

Forældre:

  • Madpakke
  • skoletaske
  • penalhus
  • Opladet computer/Ipad
  • Støtter op, så barnet kan lykkes med at være undervisningsparat

 

Pauser

Det sociale samspil mellem eleverne i pauserne har stor betydning for elevernes fællesskaber. Vi prioriterer højt at være tilstede sammen med eleverne, så vi kan hjælpe dem med disse fællesskaber. Der er gårdvagter til stede både ude og inde i alle pauser.

Ledelse:

  • Sikrer gode fysiske rammer på skolens udeområder

Personale:

  • Synligt og involverende tilsyn i alle pauser, både inde og ude.
  • Sikrer at der er forskellige legeredskaber som bolde, sjippetov osv.
  • Sikrer at eleverne har gode muligheder for at spise madpakker.
  • Legepatrulje, som varetages af frivillige elever fra 6. årgang.

Elever:

  • Leger bredt med mange forskellige børn
  • Har mulighed for at vælge mange forskellige aktiviteter
  • Inviterer kammerater med i legen

Forældre:

  • Taler med barnet om legerelationer

 

Fællesskabende aktiviteter

Vi ønsker at skabe gode børnefællesskaber på Højvangskolen. Derfor har vi en række traditioner, som bidrager hertil, bl.a. motionsløb, julegudstjeneste, aktivitetsdag, skolefest m.m.

Fællesskabende aktiviteter for hele skolen

  • Motionsdag
  • Juleklippedag
  • Lucia og adventsamlinger
  • Juleafslutning
  • Skolefest
  • Aktivitetsdag
  • Første og sidste skoledag

Fællesskabende aktiviteter på afdelingsniveau er f.eks.

  • Skøjtehalstur
  • Emneuger
  • Fagdage
  • Fastelavn/halloween
  • Sportsturneringer
  • Ture ud af huset
  • Uge sex

Fællesskabende aktiviteter på klasseniveau

  • Klasse-og forældrearrangemanter
  • Legeaftaler
  • Fødselsdage
  • Legegrupper

Fællesskabende aktiviteter på årgangsniveau

  • Legeaftaler
  • Blå mandag
  • Div. sportsturneringer
  • Lejrskole 5. og 8. klasse

Ledelse:

  • Holder opmuntrende og rosende tale til eleverne enten ved start, eller som afslutning på aktiviteter, som er for hele skolen.
  • Deltager i fællesskabende aktiviteter som er for hele skolen.

Personale:

  • Er deltagende i aktiviteten
  • Hjælper eleverne med hvor de skal sidde/stå/være
  • Sørger for at alle elever er med i aktiviteten, med mindre andet er aftalt.
  • informerer forældre og elever via Aula.

Elever:

  • Deltager aktivt i aktiviteten.
  • Bakker op, og støtter klassekammeraterne.

Forældre:

  • Deltager i aktiviteten, hvis muligt.
  • Forbereder barnet hjemmefra på aktiviteten.
  • Holder sig orienteret på Aula.

 

Forældresamarbejde

Et godt forældresamarbejde, hvor forældrene taler positivt om både skolen, de øvrige børn og deres forældre, er altafgørende for gode børnefællesskaber. Skolen opfordrer klasseforældrerådene til at lave arrangementer for børn og forældre, hvor man lærer hinanden at kende. På forældremøderne taler vi om vigtigheden af den gode tone børn og børn imellem, samt børn og voksne imellem.

Ledelse:

  • Deltager i forældremøder ved behov.
  • Deltager i møder med forældre, ved behov.
  • Deltager i møder omkring elever.

Personale:

  • Holder forældremøder.
  • Forældrene introduceres til materialet “Fællesskaber for alle” i 0. klasse.
  • Holder skole-hjem-samtaler.
  • Deltager i møder omkring elever.

Elever:

  • evt. medinddrages.

Forældre:

  • Deltager i forældremøder og skole-hjem-samtaler.
  • Etablerer et forældreråd i klassen.
  • Holder en god og anerkende tone på møder og udenfor skolen.
  • Informerer skolen om ændrede forhold i familien.

 

Beskrivelse af indgribende indsatser:

Hvad gør vi på Højvangskolen,

når mobning konstateres?

  • HVEM KONTAKTES?
  • DIGITAL MOBNING
  • DIGITAL DANNELSE
  • PARENTESMETODEN

Hvem kontaktes ved tilfælde af mobning?

På trods af det forebyggende arbejde, kan det alligevel ske, at et barn bliver mobbet. Forældre skal kontakte klasselærer, kontaktpædagog eller skolens ledelse, hvis man oplever eller er i tvivl om, hvorvidt barnet bliver mobbet. Herefter drøftes dette med skolens trivselsmedarbejdere, samt teamet omkring den pågældende elev/klasse. Forældrene kontaktes med en tilbagemelding på disse drøftelser.

Ledelse:

  • Deltager i møder omkring problemstillingen.
  • Fungerer som mødeleder.
  • Handler inden for 10 arbejdsdage.

Personale:

  • Klasselæreren kontakter de relevante medarbejdere, med henblik på skærpet opmærksomhed på situationen.
  • Teamet sikrer at den voksen, som har en tæt relation til eleven, taler med eleven om problemstillingen.
  • Aftaler i samarbejde med forældrene, en klar handleplan med mål og rammer.
  • Evaluerer i samarbejde med forældre indsats og handleplan
  • Anvender problemløsningsmodel (se bilag 2)
  • Orienterer løbende ledelsen
  • Teamet sikrer, at indsatsen også bliver et fælles anliggende som berører klassekulturen. Her tages udgangspunkt i Parentesmetoden (se bilag 1)

Elever:

  • Deltager i klassearbejde vedr. problemstillingen
  • Deltager aktivt ift. at få problemet løst
  • Bakker op om de aftaler der indgås på klasseniveau

Forældre:

  • Aftaler i samarbejde med klassens team, en klar handleplan med mål og rammer.
  • Evaluerer i samarbejde med klassens team, indsats og handleplan.
  • Bakker op om de aftaler der indgås på klasseniveau

 

Særligt om digital mobning

Fællesskabet på de sociale medier, i online spil og på andre digitale medier, er blevet mindst lige så vigtigt for børn og unge som fællesskabet i idrætshallen. Derfor er det mere nødvendigt end nogensinde, at børn tidligt lærer at begå sig på Internettet, så barnet kan trives og færdes trygt i den digitale verden.Vi arbejder forebyggende med materialet “Dit liv på nettet” på 2.- 4.- 6. og 8. klassetrin. Vi viser interesse for og taler med børnene om de ting, de laver på nettet både i klasserne, og i DUS. Hvis et barn bliver mobbet digitalt, iværksættes samme handleplan som ved mobning i det fysiske rum.

Ledelse:

  • Beslutter i samarbejde med skolebestyrelsen særlige tiltag ift. digital dannelse.
  • Beslutter i samarbejde med PLC, hvilke digitale enheder eleverne får stillet til rådighed af skolen.

Personale:

  • Klasseteamet samarbejder om at undervise ud fra materialet “Dit liv på nettet” i 2., 4., 6. og 8. klasse.
  • Besøg af SSP-betjent på 7. årgang.
  • Bruger it og digitale medier aktivt i undervisningen.
  • Der undervises i IT-etik.
  • Er opmærksomme på, hvordan eleverne anvender de sociale medier o.l.

Elever:

  • Kan begå sig socialt og etisk i den virtuelle virkelighed

Forældre:

 

Dine muligheder for at klage

  • Den 12. november 2016 vedtog regeringen initiativet omkring oprettelsen af en national klageinstans.
  • Der er fokus på at kommunerne og institutionerne forebygger og bekæmper mobning, og løser de konkrete konflikter lokalt i grundskolerne.
  • Målet ved at indføre klageinstansen er, at skolerne og kommunerne bliver bedre til at tage fat om problemerne og få dem løst lokalt.
  • Elever og forældre skal i første omgang indbringe en sag til skolens ledelse og bestyrelsen.
  • Hvis elev og forældre ikke oplever, at der tages hånd om problemet, kan sagen indbringes til kommunalbestyrelsen.
  • Får eleven/forældrene ikke medhold i deres klage til kommunalbestyrelsen kan de herefter klage til Dansk Center For Undervisningsmiljø – forkortet DCUM.
  • Der kan klages over manglende antimobbestrategi eller ved manglende konkrete reaktioner/initiativer ved mobning eller lignende.
  • DCUM får mulighed for at komme med påbud til skolerne.
  • Påbud og sanktioner benyttes kun i den yderste konsekvens.
  • Se mere her: https://dcum.dk/media/2540/foernkmmforloeb30.pdf

 

For personale/professionelle:

Parantesmetoden

Parentesmetoden er en metode, som er udviklet med afsæt i den forskning der viser, at mobning opstår i sociale fællesskaber, der er kørt skævt. Derfor skal mobning bekæmpes netop i de sociale fællesskaber i stedet for på individplan. Metoden er udviklet af Helle Rabøl Hansen, og er beskrevet i bogen “Parentesmetoden - tænk strategier mod mobning”.

https://www.youtube.com/watch?reload=9&v=0-bu0ji3cU8

 

Links og Litteraturhenvisninger

DCUM (Dansk Center For Undervisningsmiljø)

http://dcum.dk/undersoegelser/dcum-undersoegelse-om-antimobbestrategier…