Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Bestyrelsesmøde 02.04.2025

Dagsorden til skolebestyrelsesmøde onsdag d. 2. April 2025 kl. 17.00-19.30

Inviterede: Michelle Kjølner, Linda Hunskjær, Tine, Mikael Thoft Schmidt, Casper Emil Bæhr, Mette Kristiane Smedegård-Holmquist og Rasmus Johansen, Lene Giehm, Claus Østergaard, Søren Burskov, Maria Stagsted, Lotte Hedegaard Ingstrup, Kristina Terpling. Elevråd: Clara og Freja

Afbud: Casper
Referent: Kristina Terpling     Ordstyrer: Rasmus Johansen


Godkendelse af dagsorden (5 min)
Nina Miskin indtræder i skolebestyrelsen efter at hun, sammen med Lene Giehm, er valgt som skolebestyrelsesrepræsentant for medarbejderne. Nina er ligeledes nyvalgt TR for lærerne.

Fokus Klasse - Princip (10 min)
Bestyrelsen behandler punktet igen
Claus gennemgik princippets intention og formål. 
Bestyrelsen godkendte princippet med den fremsendte ordlyd.
Princippet lægges på hjemmesiden.

Fremme af god orden i Folkeskolen ( 15 min)
Fortsat fra sidste møde
Drøftelse af, hvordan skolens værdiregelsæt kunne se ud. Enighed om, at der ikke er tvivl om, hvad fællesskabet på Højvangskolen bygger på og hvad forventningerne på den baggrund er til den enkelte, som indgår i fællesskaber på Højvangskolen.
Bestyrelsen afventer, at skolen er kommet lidt længere i processen, hvor personalet arbejder med børnesyn, læringssyn og værdier, sideløbende med at vi går i gang med at blive Rettighedsskole. Bestyrelsen ønsker at tilslutte sig arbejdet gennem arbejdet med at få vedtaget et ordens- og værdiregelsæt for Højvangskolen.
Punktet sættes på igen inden sommerferien ift. at afklare, hvor personalet er i deres proces.

Næste års bestyrelse (10 min)
Vedtagelse af processen for suppleringsvalget.
Bestyrelsesmødet blev suspenderet i 15 minutter for at de forældrevalgte kunne drøfte hvilke muligheder der er, når Michelle stopper som formand til sommer.
Bestyrelsen besluttede ikke noget, men som første skridt kontakter Linda suppleant i forhold til om der er interesse, hvis ikke tager vi den op igen.

Hvordan passer vi i fællesskab bedre på vores skole? (15 min)
Evt. en  arbejdsdag i foråret
Der er kommet nogle nye retningslinjer for forældres frivillige arbejde. Med en arbejdsdag, som den vi havde i efteråret, vil vi fortsat kunne overholde disse retningslinjer. 
Drøftelse af hvordan en evt. arbejdsdag kunne struktureres, samt hvor den kan placeres i kalenderen.
Drøftelse af, hvilke opgaver, der evt. skal kunne løses.

Erstatning af ødelagte ting på skolen
Skolen er begyndt at sende regninger hjem til forældrene, når elever ødelægger skolens ting. 
Bestyrelsen ser med alvor på problematikken omkring ødelagte ting, og bestyrelsen bakker op om skolens praksis omkring håndtering af sådanne sager.

Pause med forplejning (15 min).


Ny folkeskoleaftale, timefordelingsplan og ændring i skolens struktur for så vidt angår delingen af de voksne. (45 min)
Ledelsen kommer med oplæg
Claus fortalte om bevilligen for næste skoleår, hvor vi går en lille smule op i lærerressourcer og lidt ned i pædagogressoucer. Ligeledes er vi blevet reduceret 10% på rengøring. 
Vi har indskrevet 52 børn til de nye børnehaveklasser. 
Gennemgang af den nye folkeskoleaftale, hvor der er en del forandringer i læreplanerne:
Forenkling og justering af de faglige mål 
Understøttende undervisning erstattes af en timebank.
Der er frihed til at gøre skoledagen kortere, så længe timetalskravet overholdes.
Kravet omkring 45 minutters bevægelse i undervisningen pr. dag er fjernet. Dette betyder ikke, at bevægelse i undervisningen stopper, men at man lokalt kan beslutte, hvordan bevægelse kan tænkes ind frem for at det står som et lovkrav.
Lektiecafé/lektiehjælp som vi kender det nu bortfalder og konfirmationsforberedelse ryger helt ud af skoletiden ifm. at den understøttende undervisning bortfalder.
Den obligatoriske projektopgave i udskolingen er ikke længere et lovkrav.
Med den nye aftale kan man vælge at give karakterer helt fra 6. klasse. Dette skal dog besluttes af skolebestyrelsen.
Der indføres skoleudviklingssamtaler, hvor bestyrelsen har mulighed for at deltage. Bestyrelsen har alle mulighed for at deltage i dette års samtale.
Der indføres mulighed for at skolebestyrelser kan deltage i kompetenceudvikling vedr. varetagelse af hvervet i skolebestyrelsen.
Der er indført juniormesterlære for elever i udskolingen. 
Der investeres generelt i bedre faglokaler og flere bøger i folkeskolen
Flere praktiske fag og valgfrihed i udskolingen
Teknologiforståelse bliver et nyt fag i folkeskolen
Prøvetrykket lettes i folkeskolen.
Timer fra timebanken skal gå til at løfte fagligt svage elever i dansk og matematik, klassens tid samt test og prøver.
Gennemgang af den nye timetalsfordeling

Justering af strukturen i afdelingerne
Ledelsen anmoder bestyrelsen om at godkende en ændring af strukturen, så Yngste Afdeling strækker sig fra 0.-4. klasse og at Ældste Afdeling strækker sig fra 5.-9. klasse. Dette vil betyde, at der er 5 årgange i begge afdelinger.
Bestyrelsen godkender strukturændringen.

Tilsyn med kommunikation (10 min)
Nuværende princip behandles
Tilføjelsen fra MED-udvalget blev godkendt.
Princippet lægges på hjemmesiden

Meddelelser/evt. (20 min)
Elevrådet: Elevrådet er i gang med at overlevere deres opgaver fra de ældste elever som går ud af skolen til sommer. 7. klasse sættes ind i elevrådsopgaverne.
Forældre: Intet at bemærke
Ledelse: 
Der er ansat en ny lærer til ældste afdeling, som starter til august
Der har været afholdt pædagogisk weekend for de samlede personale.
Vi har været på besøg på Bundgårdskolen for at se og høre om at være rettighedsskole.

Facebook (3 min)
Hvad skal der stå? 
KT sender to referater ud på Facebook med tekst om, at der indkøbes inventar til nye læringsmiljøer og ligeledes, at der er opmærksomhed på, at man skal behandle skolens ting ordentligt.

Punkter til kommende møde 
Værdiregelsæt
Regler for at spille computer i 3. klassesklubben.
Planlægning af kommende skoleår.