Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Bestyrelsesmøde 20.08.2025

Dagsorden


Skolebestyrelsesmøde
Dato: 20.08.25


Sted:
Personalerummet
Tidspunkt:  
Kl. 17.00-19.30
Deltagere:
Mette, Tine, Linda, Johnny, Mikael, Lene
Pia, Søren, Lotte, Maria, Claus, Kristina
Mødeleder:
Mikael
Afbud
Rasmus, Michelle
Referent:
Kristina Terpling

 

1. Bemærkninger til dagsorden og referat fra sidste møde


Sagsbeskrivelse:

D/B/O
Mulighed for at komme med input til dagsorden og referat
Referat:
Ift. sidste referat under punktet om gaming i klubben, har Mette et ønske om at få tydeliggjort, at hun ikke er enig med resten af bestyrelsen i at Fortnite skal være en del af 3. klassernes klub.

Ønske om at årshjulet for bestyrelsens arbejde bliver en fast del af dagsordenerne. Evt. i form af et link til dokumentet.

Dagsordenen kommer til bestyrelsestråden på Aula. Claus tjekker om alle er på.

 

2. Oplæg ved områdechef Birthe Hjortdal om bestyrelsesarbejdet på skolerne


Sagsbeskrivelse:

D/B/O
Opfølgning på aftale fra før sommerferien om at gentage oplægget, som den daværende bestyrelse modtog for et par år siden. Oplægget afholdes kl. 17.00. Eventuel efterfølgende drøftelse, hvis tiden tillader det.
Referat:
Birthes budskaber handler bl.a. om, at man som bestyrelsesmedlem gør sig klar, hvad det er man gerne vil med sit bestyrelsesarbejde. Ligeledes er det væsentligt at holde for øje, hvad opgaven er.
Skolebestyrelsens opgaver er funderet i folkeskoleloven. Principper er det vigtigste ord, da bestyrelsen skal udarbejde principper og føre tilsyn med disse gennem hele valgperioden.
Nogle principper kan udarbejdes på frivilligt grundlag, andre principper er skal-opgaver, herunder bl.a. princip for samarbejde mellem skole og hjem, princip for undervisningens organisering, sundhedspolitiske principper m.v.
Skolebestyrelsen fastsætter ordensregler og værdiregelsæt på skolen. Disse regler skal bidrage til elevernes læring og trivsel.
Skolebestyrelsen skal være klar over, at der er et mulighedsrum og et vilkårsrum. Bestyrelsen skal beskæftige sig med mulighedsrummet til gavn for hele skolen. 
Model for, hvordan processen for udarbejdelse af principper kan foregå, blev præsenteret og gennemgået.
Når bestyrelsesmedlemmer modtager forældrehenvendelser, er det vigtigt, at medlemmet er nysgerrige på, hvad henvendelsen egentlig handler om. Hvis det handler om enkeltsager, personalesager m.v., skal forældrene henvende sig til skolens ledelse eller personale i stedet. Bestyrelsesmedlemmerne kan viderebringe forældrehenvendelser, der er af principiel karakter.


3. Henvendelse fra forældre


Sagsbeskrivelse:

D/B/O
Vedr. mobilbrug på 6. årgang.
Referat:
En forælder har kontaktet Mette for at finde ud af, hvad bestyrelsens gængse holdning er til mobilbrug på 6. årgang. 
Forælderen har, sammen med 10 øvrige forældre, et ønske om, at der skal være mindre skærm i skoletiden, og at der ikke skal være mulighed for at bruge mobiltelefoner på 6. årgang.
Bestyrelsen drøftede henvendelsen og kiggede på det vedtagne princip fra marts 2024. 
Drøftelse af om princippet skal genåbnes, samt forskellige perspektiver ift. dette. 
På baggrund af bekymringen fra forældrene har skolebestyrelsen truffet beslutning om at pausere udfoldelsen af øget mobilbrug på 6. årgang. 
Forældrevalgte, Tine og Linda, skriver ud til forældrene på 6. årgang.
Punktet sættes på til næste møde.

 


4. Meddelelser


Sagsbeskrivelse:

D/B/O
Ledelse
Bestyrelsesmedlemmer


Referat:
- Den 10. september er der forældremøde i ældste afdeling, bestyrelsesmedlemmer kan deltage og informere om bestyrelsesarbejdet.
Yngste afdeling afholder forældremøder årgangsvis på følgende datoer:
xx
xx
xx

- Der er planlagt forældrearbejdsdag den 12. september, så på næste møde den 3. september skal vi have et klart overblik over, hvilke opgaver, der skal laves, og sende listen ud til de tilmeldte forældre.

- Fredag den 22. august er der Kick-Off på Rettighedsskole. Der arbejdes hele dagen med børnekonventionen og klasse-charter i klasserne. 10.30

- Skolen har søgt to Erasmus Projekter. Det bliver på 6. og 8. årgang, som skal samarbejde med franske skoler.

- Elevrådet er i gang med at afholde valg, og elever vil deltage på kommende møder.

- Der er købt skolemøbler til ældste afdeling, som er i gang med at blive indrettet i klasserne.


10. Eventuelt 
Sagsbeskrivelse:
D/B/O
Referat:


Punkter til næste skolebestyrelsesmøde


Forældrearbejdsdag
Tur til købmanden
Mobiltelfonprincip