Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Bestyrelsesmøde 04.03.2026

Dagsorden til skolebestyrelsesmøde onsdag d. 4. marts. 2026 kl. 17.00-19.30

 

Inviterede: Malene Højrup Pedersen, Linda Hunskjær, Tine, Mikael Thoft Schmidt, Mette Kristiane Smedegård-Holmquist, Rasmus Johansen, Johnny Langbak, Pia Nikolajsen, Lene Giehm, Claus Østergaard, Lotte Hedegaard Ingstrup, Kristina Terpling. Elevråd: Thomas 9.b og Mikkel 9.a

Afbud: 
Referent: Kristina Terpling         Ordstyrer: Johnny Langbak
Bemærkninger til dagsorden (5 min)
Der er ingen bemærkninger.

 

Skoleårets planlægning (30 min)


Timefordelingsplanen 
Claus sender bilag med
Bestyrelsen kan vælge at ændre i timefordelingen ift. det vejledende timetal, dog er timerne i dansk, matematik og historie bundne. Skolens ledelse indstiller til at skolen følger det vejledende og minimumstimetal, som er fastsat af undervisningsministeriet. 
Konfirmationsforberedelsen på 7.årgang følger de gældende regler, som er vedtaget af Aalborg Byråd. 
Skolebestyrelsen godkender timefordelingsplanen som præsenteret.

 

Orientering om finansiering af specialafdelingen.


Der er 16 fokusklassetilbud i Aalborg Kommune. Tingstedet, som er fokusklassetilbuddet i vores skoleområde, huses på Højvangskolen, men da der er solidarisk hæftelse for tilbuddet mellem alle områdets skoler, deles Højvangskolen, Svenstrup Skole og Ellidshøj-Ferslev skole om eventuelle merudgifter via en procentmæssig fordelingsnøgle. 
Der vil kunne komme udsving fra det ene til det andet skoleår, alt efter hvor mange elever, der visiteres til specialtilbud i området. Det vil være sådan, at hvis der visiteres flere elever end der er bevilget midler til, fra centralt hold, så vil de tre skoler skulle finansiere merudgifterne med egne midler. Omvendt vil et evt. mindre forbrug af de bevilgede midler ligeledes gå forholdsmæssigt til de tre skoler. 
Skolebestyrelsen har således en vigtig rolle i at anvise en retning, hvis det skulle ske, at der enten er over- eller underskud ift. bevillingen. 
Der er lige nu indskrevet 57 børn på Tingstedet efter sommerferien. Der skal derfor ansættes personale i afdelingen. Til det kommende skoleår (2026/2027) er der således fin balance ift. det, der er bevilget.

 

Mobilitetsugerne


Lige nu er der indsendt fire stillinger til forvaltningen ifm. kommunens mobilitetsproces, hvor fastansat personale har mulighed for at skifte job til de skoler, der mangler personale efter sommerferien. Vi har indsendt stillingsopslagene fordelt på to stillinger til almenskolen og to til Tingstedet.

 

Møde med elevrådet, invitation og indhold udfærdiges (30 min) 


Det har været lidt vanskeligt at få eleverne til at deltage på skolebestyrelsesmøderne. Skolen vil fortsat gøre de valgte elevrådrepræsentanter opmærksomme på, at deltagelse i skolebestyrelsen er vigtig, og at de er savnede. 
Bestyrelsen er optaget af, hvorvidt opgaven for elevrådsrepræsentanterne er for ukonkret, eller om der evt. kan være andre tiltag, som kan hjælpe elevrådet tilbage til  bestyrelsesmøderne. 
Der er et forslag om, at forældrevalgte repræsentanter fra skolebestyrelsen evt. vil kunne deltage i skoletiden til et elevrådsmøde, hvor elevrådet kan hjælpes i gang med at være talerør for skolens øvrige elever.  
Det besluttes, at Tine, Linda og Malene deltager i et ekstraordinært elevrådsmøde snarest muligt, hvor bl.a. ovenstående emne drøftes. Ydermere vil emnet mobilfri skole være et punkt på mødet.

Der har været afholdt møde i det lille elevråd, hvor de emner der bl.a. har været berørt er 
Mobilfriskole
Cykelparkering

 

Pause med forplejning (15 min)

 

Gennemgang af forrige trivselsundersøgelse (15 min)


Lene laver en ”light” gennemgang, da der er en ny på trapperne.
De store hjælper de små
to udgaver: 0.-3. klasse og 4.-9. klasse
Vores skole har gennem årene ligget fast på hhv. kommunegennemsnittet og en smule over landsgennemsnittet.
Gennemgang af de særlige fokuspunkter som vi har fået øje på i trivselsmålingen.
Skolen har indsatser i gang, som retter sig mod børns stærke fællesskaber.

Drøftelse: 
Som forældrevalgt er det godt at få en gennemgang, da det er vigtigt med viden om hvordan eleverne på Højvangskolen trives. 
Der er mulighed for at se tallene for alle skoler i landets på www.uddannelsesstatistik.dk

Det besluttes at vi afsætter det første skolebestyrelsesmøde efter sommerferien til at behandle data fra trivselsmålingen sammen med genbehandling af skolens antimobbestrategi.

 

Meddelelser (15 min)


Ledelse:  Bertram Hansen har fået nyt job i Viborg, og stopper på skolen den 20. marts. Der er slået et vikariat op til midlertidig ansættelse, indtil der findes en fast lærer som kan træde til.
10. juni kl. 17.00, er der Erasmus+ messe i samarbejde med en fransk skole, hvor skolebestyrelsen deltager sammen med lokalpolitikere, forældre og personale. 
Forældre: Forældrene vil gerne, at nyt fra de enkelte afdelinger kommer med på skolebestyrelsesmøderne  
Elevråd: intet


Punkter til kommende møder (5min)
Tilsyn med og evt. revision af nuværende principper.
Jubilæumsfesten kommer på den. 8. april
Næste møde starter først kl. 17.30 grundet arrangement. 
Børne- og læringssyn
Mobilfri skole kommer på mødet til maj.
Skolebestyrelsesvalg

Evt.


Stor ros til Mikael for sin deltagelse på forældremødet i børnehaveklasserne den 25/2-26.