Beskrivelse
Skolebestyrelsens princip skal medvirke til at sikre, at lektionerne i løbet af ugen fordeles så ensartet, som det er skemateknisk muligt. Det skal blandt andet hjælpe med at give forudsigelighed for den enkelte familie og for den enkelte elev, så der kan planlægges med aktiviteter uden om skoletiden
Formål
Undervisningens organisering skal skabe rammer, der sikrer hver elev bedst mulig læring, dannelse og trivsel
Mål
Det er målet, at eleverne er motiverede til at modtage læring hele dagen
Skolens ansvar
Skolen tilrettelægger så vidt muligt elevernes skoledage, så undervisningen i 0. – 3. klasse ligger mellem klokken 8.00 og 13.30, i 4. – 6. klasse mellem klokken 8.00 – 14.30 og i 7. – 9. klasse mellem klokken 8.00 – 15.00. I skolens specialafdeling placeres undervisningen mellem kl. 8.00 – 13.30.
Tilsyn
Skolebestyrelsen fører tilsyn med ovenstående princip. Tilsynet varsles i god tid, så personalet har mulighed for at bidrage.
Vedtaget i skolebestyrelsen på Højvangskolen januar 2024