Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Antimobbestrategi

 

ANTI-MOBBESTRATEGI

HØJVANGSKOLEN

- opdateret udgave, August 2024

 

Højvangskolen ønsker at være en skole, der fungerer som “den lille
skole i den store skole”


Højvangskolen skal, ved hjælp af åbenhed, traditioner og de daglige menneskelige relationer, skabe et
godt psykisk og fysisk læringsmiljø for alle elever. Menneskesynet bygger på ansvar, respekt og tryghed
mellem mennesker og tolerance for hinandens forskelligheder, hvilket ledelse, personale, elever og forældre har medansvar for, at der handles efter.
I hverdagen fokuseres der på, at selvværd, selvstændighed og ansvarlighed styrkes for dermed at skabe
den tryghed, som giver ressourcer til at tage vare på sin egen hverdag og samtidig være noget for andre.
På Højvangskolen ønsker vi at skabe et mobbefrit fællesskab, da det har stor betydning for elevernes trivsel.


Sådan definerer vi mobning


Mobning er et bevidst eller ubevidst forsøg på at skade en anden person, udelukke denne person
fra fællesskabet eller gøre sig bedre/hævde sig ved at nedgøre en anden. Mobning kan ekskludere en eller flere personer fra fællesskabet. Mobberen kan være en enkeltperson eller en
gruppe. Det handler også om tilskuere eller medløbere, som mere eller mindre accepterer udstødelsen eller nedværdigelsen af et eller flere af gruppens medlemmer. Mobning er et gruppefænomen, og bekæmpelsen af mobning i skolen handler i høj grad om at ændre kollektive dynamikker i klasser. Mobning handler altså også om elever, som bliver gjort svage i et fællesskab.
Når man mobber, bruger man sin magt i situationen på en meget negativ måde. Man gør sig til
herre og dommer over en anden person. Mobningen kan foregå både ansigt til ansigt og digitalt.


Digital mobning


Digital mobning er en alvorlig form for mobning, som foregår via digitale medier på internettet
eller via mobile enheders. Billeder, videoer eller krænkende tekster bliver lagt på nettet eller udsendt, uden at der tages hensyn til, at det krænker nogen eller berører privatlivets fred. Mobning
sker på de digitale platforme.
Mobningen kan både ske helt offentligt og skjult for offeret. Det materiale, som bliver lagt
ud på nettet, kan meget hurtigt spredes ud til mange og er nærmest umuligt at slette igen.


Mobning ansigt til ansigt


Mobning ansigt til ansigt kan for eksempel være, at den mobbede forfølges i den fysiske verden,
og hvor den mobbende ikke stopper med at drille, slå, råbe, skrive dårlige ting eller grine, selvom
der bliver sagt stop. Det er også mobning ansigt til ansigt, når man bevidst ignorerer en anden
person eller udelukker denne fra fællesskabet. Det er mobning, når man truer en anden og får
ham/hende til at føle sig utilpas og bange, og det er mobning, når man tager eller ødelægger en
andens ting.

 

Sådan gør vi, når vi antager, at nogen bliver mobbet


1. Skolen inviterer barnets forældre til en samtale på skolen hurtigst muligt. Denne samtale
har til hensigt at afdække problemet samt at iværksætte eventuelle tiltag, som kan
bremse en igangværende konflikt øjeblikkeligt.
2. Alle klassens forældre informeres via Aula omkring situationen i klassen, og der indkaldes
til et forældremøde i klassen. Det forventes, at alle elever repræsenteres med mindst en
forælder.
3. Forældrene til de elever, som nævnes med navn i forbindelse med afdækningen af problemet, informeres særskilt.
4. Skolens trivsels- og inklusionsvejleder igangsætter et samtaleforløb med alle elever i klassen. Samtaleforløbet fører til et socialt portræt af klassen.
5. Indsatser i antimobbehandleplanen aftales på forældremøde med baggrund i oplæg fra
trivsels- og inklusionsvejleder og klasseteamet
6. Der aftales et opfølgende forældremøde, hvor indsatser evalueres og nye eventuelt
igangsættes.

 

Praktiske oplysninger til brug for skolens personale


✓ Hvornår er skolen blevet gjort opmærksom på den konkrete mobbesituation?
✓ Hvornår er handleplanen færdigudarbejdet?
✓ Er forældre og elever, som er berørte af planens indsatser, blevet informeret?
✓ Hvor bliver handleplanen arkiveret?
▪ I klassens mappe, i elevmappe etc.

 

Fase 1 – Indledende overvejelser


✓ Hvem er ansvarlig for udarbejdelsen af handleplanen?
▪ Medarbejdere og nærmeste leder i fællesskab
✓ Hvem skal inddrages i arbejdet med handleplanen, og hvordan?
▪ Forældre, andre medarbejdere, elever eller andre

 

Fase 2 – Kortlægning af mobningen


✓ Hvad er der sket i den konkrete mobbesituation?
✓ Hvem har observeret mobningen?
✓ Hvor finder mobningen sted?
▪ På skolen, i klassen, sociale medier etc.

 

Fase 3 – Mål og indsatser


✓ Hvad er handleplanens overordnede mål?
✓ Hvad ønsker vi helt konkret at opnå med handleplanen?
✓ Hvordan vil vi måle, om det lykkes eller ej?
Handleplanen kan deles op i enkelte delmål. I beskrivelsen af delmålene skal vi ligeledes huske
at beskrive, hvordan vi vil måle på, om de lykkes eller ej
Delmål Indsats Forventet effekt Ansvarlig(e)

 

Fase 4 – løbende opfølgning


Fase 5 – Evaluering
✓ Hvor ofte skal I følge op på delmålene og effekten af indsatsen?
✓ Hvem skal deltage i opfølgningen?
✓ Hvem skal tage initiativ til opfølgningen?
Dato:_______________________
Hvilke af handleplanens indsatser har haft den forventede effekt?
Hvilke af handleplanens indsatser har ikke haft den forventede effekt?
Hvilke nye/reviderede delmål og indsatser bør indgå i en justeret handlingsplan for at opnå
opfyldelse af det overordnede mål?